Minikonfirmand

Hvert år starter vi et spændende og sjovt minikonfirmandforløb op for elever i 3. og 4. klasse.
Minikonfirmandforløbet strækker sig normalt over 8 gange på eftermiddage af halvanden times varighed.

Vi hygger os og går på opdagelse i kristendommen via leg, spændende historier og masser af kreativitet.
Vi går også på opdagelse i kirken samt udforsker kirkegården. 
Som regel afslutter vi forløbet med en særlig gudstjeneste for minikonfirmanderne og deres familier.
Ved gudstjenesten vil der før og efter gudstjenesten være mulighed for at minikonfirmanderne viser deres familier rundt
i kirken og viser deres udstillede ting, som er blev lavet gennem forløbet.

Vil du vide mere om at være minikonfirmand, så kontakt kirkekontoret på tlf. 4614 81 82
eller Susanne Nybo Hansen på tlf. 20 42 07 71.

Når vi nærmer os opstart at et forløb, skriver vi det her på hjemmesiden med information omkring tilmelding.
Samtidig sender vi flyers ud via skolerne i Viby.

Hilsen Susanne, Camilla og præsterne i Viby